Den danske model<\/strong><\/p>\nMed det politiske \u00f8nske om at ansatte i forsvaret skal have mere i l\u00f8n, diskuteres den danske model igen. Det er is\u00e6r arbejdsmarkedsforskere p\u00e5 universiteterne, der f\u00f8rer an i udl\u00e6gningen af den danske model.<\/p>\n
Hvorfor har modellen det pomp\u00f8se navn? Efter en omfattende arbejdskamp for mange \u00e5r siden blev der opn\u00e5et et skels\u00e6ttende forlig mellem parterne p\u00e5 arbejdsmarkedet. De accepterede hinandens ret til at organisere sig og indg\u00e5 kollektive overenskomster. Og n\u00e5r en aftale var indg\u00e5et, blev parterne enige om, at der skulle v\u00e6re fredspligt i overenskomstperioden. En s\u00e5dan fredspligt kendes ikke i mange andre lande.<\/p>\n
Hvis en af parterne overtr\u00e6der den indg\u00e5ede overenskomst kan fredspligten blive brudt. For at nedbringe den type arbejdsnedl\u00e6ggelser blev parterne senere enige om, at oprette arbejdsretten, hvor parterne udn\u00e6vner en dommer hver og i f\u00e6llesskab udn\u00e6vner en tredje dommer. Kommer arbejdsretten frem til, at overenskomsten ikke er overtr\u00e5dt, kan den part, der uretm\u00e6ssigt har strejket eller indf\u00f8rt lockout, id\u00f8mmes en bod.<\/p>\n
N\u00e5r overenskomsten udl\u00f8ber og en ny skal indg\u00e5s, oph\u00f8rer fredspligten. For at mindske omfanget af arbejdsnedl\u00e6ggelser i forbindelse med overenskomstforhandlinger blev parterne efterf\u00f8lgende enige om oprettelse af forligsinstitutionen, hvor en uvildig forligsmand og et omfattende regels\u00e6t, som der ogs\u00e5 er enighed om, kan bidrage til, at omfanget af arbejdsnedl\u00e6ggelser begr\u00e6nses. I forhold til andre lande har Danmark f\u00e5 arbejdsnedl\u00e6ggelser.<\/p>\n
Den enest\u00e5ende konstruktion med fredspligt, arbejdsret og forligsinstitution er grundpillerne i den danske model.<\/p>\n
I de f\u00f8rste mange \u00e5r spillede modellen ikke nogen en afg\u00f8rende rolle p\u00e5 det offentlige arbejdsmarked. De fleste ansatte – ogs\u00e5 postbude og ansatte i DSB – var tjenestem\u00e6nd uden strejkeret. Med indf\u00f8relse af overenskomstans\u00e6ttelser i det offentlige \u00e6ndrede det sig, og stadig flere offentligt ansatte fik strejkeret.<\/p>\n
Oftest er overenskomsterne p\u00e5 det offentlige omr\u00e5de indg\u00e5et efter aftalerne p\u00e5 det private omr\u00e5de, og der har som regel v\u00e6ret enighed mellem parterne om at tage bestik af resultatet p\u00e5 det private omr\u00e5de.<\/p>\n
Forhandlingerne p\u00e5 det offentlige omr\u00e5de er delt mellem parterne p\u00e5 det kommunale og det statslige omr\u00e5de. Men der er et t\u00e6t samarbejde mellem parterne p\u00e5 de to omr\u00e5der. Som regel forhandler staten f\u00f8rst. Staten er repr\u00e6senteret af Finansministeren. Ved de indledende dr\u00f8ftelser varetages arbejdsgiverrollen af embedsm\u00e6nd fra Finansministeriets l\u00f8nafdeling. Men n\u00e5r det sidste s\u00f8m skal sl\u00e5s i, er det Finansministeren, der p\u00e5 arbejdsgiverens vegne, indg\u00e5r overenskomsten p\u00e5 det statslige omr\u00e5de.<\/p>\n
Der er intet i den danske model, der forhindrer en regering i at g\u00e5 efter, at bestemte faggrupper skal have en h\u00f8jere l\u00f8n end andre. Det er faktisk en hj\u00f8rnesten i den danske model, at arbejdsgiverne har den ret, og skal spille den rolle. Den overordnede mening med den danske model er netop, at den skal skabe gode rammer for, at arbejdsmarkedet gennem l\u00f8ndannelsen kan tilpasse sig samfunds\u00e6ndringer, uden at det sker gennem omfattende arbejdskampe. Og n\u00e5r modellen ber\u00f8mmes, er det netop fordi tiden har vist, at den giver s\u00e5 gode resultater.<\/p>\n
At regeringen i forbindelse med den sidste overenskomst besluttede – inden overenskomsterne fandt sted – at der skulle afs\u00e6ttes s\u00e6rlige puljer til bestemte faggrupper herunder sygeplejersker, var et brud p\u00e5 den danske model.<\/p>\n
Det vil v\u00e6re i bedre overensstemmelse med den danske model, at regeringen, hvis den mener, der er behov for det, og har den n\u00f8dvendige politiske opbakning, spiller ud med s\u00e6rlige l\u00f8nforh\u00f8jelser til bestemte grupper. Det kunne i den nuv\u00e6rende situation v\u00e6re medarbejdere i forsvaret.<\/p>\n
At s\u00e5 mange arbejdsmarkedsforskere mener den fremgangsm\u00e5de vil v\u00e6re imod den danske model, forst\u00e5r jeg ikke. De m\u00e5 meget gerne forklarer sig n\u00e6rmere.<\/p>\n
\nMarts 2025<\/span><\/p>\nStatsst\u00f8tte<\/span> og <\/span>g\u00e6ldsbremse<\/span><\/strong><\/p>\nIf\u00f8lge<\/span> EU<\/span>\u2019s regler <\/span>er <\/span>“statsst\u00f8tte eller st\u00f8tte, som ydes ved hj\u00e6lp af statsmidler under enhver t\u00e6nkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilk\u00e5rene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med f\u00e6llesmarkedet i det omfang, den p\u00e5virker samhandelen mellem medlemsstaterne.”<\/span>\u00a0<\/span>art. 107 TEUF<\/span><\/a>\u00a0<\/span><\/p>\nDet er en uheldig definition<\/span>,<\/span> som er med til at forplumre den politiske samtale<\/span>, o<\/span>g i de<\/span>n kommende<\/span> tid <\/span>vil <\/span>give <\/span>voksende <\/span>politi<\/span>ske<\/span> vanskeligheder. <\/span><\/p>\nI lang tid har danske og europ\u00e6iske politikere anvendt<\/span> EU\u2019s <\/span>opfattelse af statsst\u00f8tte p\u00e5 en uheldig m\u00e5de. <\/span>Mange <\/span>opfattede pr\u00e6sident Bidens ambiti\u00f8se investeringsplan <\/span>– der<\/span> har <\/span>de<\/span>t misvisende<\/span> navn <\/span>Inflation Reduction Act <\/span>– <\/span>for statsst\u00f8tte. <\/span>Men p<\/span>lanen <\/span>handler <\/span>i f\u00f8rste r\u00e6kke <\/span>om, hvordan USA kan bevare sin globale konkurrencekraft gennem investeringer. <\/span>En investeringsplan <\/span>det ser ud til<\/span> Trump-regeringen videref\u00f8re<\/span>r<\/span>. <\/span><\/p>\nDraghi<\/span>–<\/span>rapporten<\/span>,<\/span> som er bestilt af EU og som blev<\/span> offentliggjort i <\/span>september 2024<\/span>,<\/span> indeholder <\/span>en r\u00e6kke forslag til <\/span>at styrke <\/span>EU\u2019s fremtidige konkurrenceevne<\/span>; forslag som p\u00e5 flere omr\u00e5der svarer til forslagene<\/span> i<\/span> den amerikanske plan<\/span>. D<\/span>a<\/span> der er udbredt st\u00f8tte til <\/span>planen <\/span>i medlemslandene<\/span>, <\/span>rejser<\/span> de<\/span>t et<\/span> behov for et nyt og mere <\/span>fornuftig<\/span>t<\/span> syn p\u00e5<\/span>,<\/span> hvad <\/span>statsst\u00f8tte<\/span> er<\/span>.<\/span><\/p>\nEU\u2019s st\u00f8tte til landbruget er statsst\u00f8tte<\/span>; men d<\/span>e<\/span>n<\/span> er udforme<\/span>t<\/span> og administreres, s\u00e5 den ikke forvrider konkurrencen mellem EU-landene<\/span>, hvorfor de<\/span>t ikke er statsst\u00f8tte if\u00f8lge<\/span> EU\u2019s definition af statsst\u00f8tte<\/span>. Den handler<\/span> kun om forvridning af konkurrencen mellem medlemslanden<\/span>e. <\/span>Men l<\/span>ande udenfor EU <\/span>opfatter <\/span>med god grund EU\u2019s landbrugsst\u00f8tte som statsst\u00f8tte. <\/span><\/p>\nEU\u2019s l<\/span>andbrugsst\u00f8tte<\/span> er dyr, uhensigtsm\u00e6ssig og udhuler EU-<\/span>budget<\/span>tet<\/span>.<\/span> EU har<\/span> derfor <\/span>besluttet <\/span>over tid <\/span>at oml\u00e6gge l<\/span>andbrugs<\/span>s<\/span>t\u00f8tten <\/span>fra arealtilskud til den enkelte landmand <\/span>til st\u00f8tte<\/span>, der skal fremme et mere b\u00e6redygtigt landbrug<\/span>. <\/span>En s\u00e5dan <\/span>ny form for <\/span>st\u00f8tte<\/span> er ikke<\/span> og<\/span> b\u00f8r ikke kaldes <\/span>statsst\u00f8tte<\/span>. <\/span>Det er til<\/span>skud til<\/span> landbrug, der investerer i en mere <\/span>klimavenlig produktion<\/span>, og hvor tilskuddet er med til at tage en del af den \u00f8konomiske risiko ved omstillingen, <\/span>fordi <\/span>den <\/span>i en periode kan presse den <\/span>enkelte bedrifts indtjening.<\/span> En del af oml\u00e6gningen <\/span>t<\/span>i<\/span>l<\/span> en mere gr\u00f8n <\/span>landbrugs<\/span>produktion <\/span>vil<\/span> v\u00e6re overgang til <\/span>nye<\/span> gr\u00f8nne teknologier<\/span>, hvorfor<\/span> statslige fonde <\/span>b\u00f8r kunne <\/span>give tilskud til udvikling af mere klimavenlige teknologier. <\/span><\/p>\nN\u00e5r landbrugsproduktionen er <\/span>blevet <\/span>klimaneutral<\/span>,<\/span> er der ikke l\u00e6ngere brug for st\u00f8tten<\/span>. Derfor b\u00f8r en s\u00e5dan <\/span>st\u00f8tte<\/span> ikke betegnes statsst\u00f8tte, men erhvervspolitik<\/span>, der sikrer bedre rammer for at skabe en b\u00e6redygtig landbrugsproduktion, som p\u00e5 lang sigt er en fordel for alle.<\/span> \u00a0 <\/span><\/p>\nDe fleste <\/span>lande f\u00f8rer en s\u00e5dan form for erhvervspolitik \u2013 ikke kun for landbruget, men for alle former for erhverv. Det g\u00f8r Danmar<\/span>k <\/span>og andre europ\u00e6iske lande ogs\u00e5, men ikke i samme omfang som f.eks<\/span>.<\/span> USA og Kina. <\/span><\/p>\nN\u00e5r EU er mere tilbageholdende <\/span>med den form for erhvervspolitik, som ogs\u00e5 Draghi-rapporten anbefaler, <\/span>skyldes det ikke kun <\/span>d<\/span>en <\/span>forplumrede<\/span> opfattelse<\/span> af statsst\u00f8tte, men ogs\u00e5 fordi stor<\/span>e dele <\/span>af de<\/span> offentlige investeringer<\/span> i EU<\/span>–<\/span>landene m\u00e5 finansieres af <\/span>\u00e5rets skatteindt\u00e6gter, da EU har meget stramme regler for offentlig g\u00e6ld<\/span>. <\/span>G\u00e6ldsregler<\/span> som <\/span>i mange lande betyder<\/span>, <\/span>at der er begr\u00e6nsede muligheder for at l\u00e5nefinansiere offentlige investering<\/span>er<\/span>.<\/span> Politiske prioriteringer af lavere skatter og begr\u00e6nsede muligheder for at l\u00e5nefinansiere offentlige investeringer g\u00f8r <\/span>en s\u00e5dan erhvervspolitik<\/span> n\u00e6rmest umulig. Tyskland er et skr\u00e6mmende eksempel p\u00e5 det.<\/span><\/p>\nP<\/span>rivate <\/span>virksomheder<\/span> v\u00e6lger <\/span>for det meste<\/span> at l\u00e5nefinansiere store dele af <\/span>deres<\/span> ny<\/span>investeringer for at dele risikoen med interesserede investorer, s\u00e5 en fejlslagen investering ikke f\u00f8rer til virksomhedens konkurs. <\/span>De<\/span>n ris<\/span>i<\/span>kodeling<\/span> er ogs\u00e5 <\/span>en af begrundelserne<\/span> for<\/span>,<\/span> at mindre dogmatiske lande end EU-landene l\u00e5nefinansierer <\/span>mere risikofyldte offentlige investeringer, som f.eks<\/span>.<\/span> tilskud til udvikl<\/span>in<\/span>g af nye tekno<\/span>lo<\/span>giske l\u00f8sninger og ny infrastruktur, der skal g\u00f8re nye gr\u00f8nne l\u00f8sninger rentable<\/span>.<\/span> Da offentlige investeringer har lang levetid<\/span>,<\/span> kan der<\/span> ogs\u00e5 <\/span>argumenteres for<\/span>,<\/span> at finansiering<\/span>en<\/span> skal bredes ud over <\/span>en l\u00e6ngere periode, s\u00e5 <\/span>de skatteydere, der f<\/span>\u00e5<\/span>r gavn af investeringen<\/span>,<\/span> er med til at finansiere den<\/span> gennem <\/span>den del <\/span>af deres <\/span>