Jørgen Rosted er Økonom, rådgiver, debattør og forfatter.
Jeg er tidligere departementschef i Erhvervsministeriet, og fhv. finansdirektør i
Finansministeriet.
Jeg blev cand.polit. i 1971. Mit første fuldtidsjob var i det Økonomiske Råds sekretariat. I
1976 kom jeg i Finansministeriet, hvor min første opgave var at indføre regnemodellen
ADAM, som blev et centralt redskab i udformningen af den økonomisk politik. Jeg blev 1982
ekstern lektor på økonomistudiet på Københavns Universitet, hvor jeg oprettede faget
Makroøkonomisk planlægning.
I 1993 blev jeg departementschef i Industriministeriet. Min opgave var at omdanne et
traditionelt ministerium for dansk industri til et bredt Erhvervsministerium, der kunne
bidrage til at udforme nye rammer for erhvervslivets omstilling til en global konkurrence på
viden, innovation og iværksætteri. I 2000 blev jeg formand for OECD's Komite for Innovation
og iværksætteri. Komiteens opgave var at udforme en innovationsstrategi, der kunne
inspirere medlemslandenes erhvervspolitik.
I 1994 blev jeg leder af et center i Erhvervsministeriet, FORA, som på grundlag af forskning og
analyser udviklede ny viden og nye erhvervspolitiske initiativer. Det blev til mange rapporter,
som findes på denne hjemmeside. Klik på FORA-rapporter i bjælken.
I dag rådgiver jeg organisationer og virksomheder om innovation og grøn omstilling.