På hjemmesiden finder du kommentarer, debatindlæg, rapporter og bøger som jeg på forskellig vis har medvirket til.
Debatindlæg
INFORMATION 2. FEB 2024
Ingen tør sige det højt, men den grønne omstilling vil gøre indhug i vores velstand
Omstillingen til cirkulær økonomi er helt nødvendig. Men da genanvendelse er en dyr proces, er det meget usandsynligt, at vi kan omstille os, uden at det vil betyde færre penge mellem hænderne i årtier.
SE OGSÅ BAGGRUNDSNOTAT
Bæredygtigt samfund og velstand
Et bæredygtigt samfund med et fossilfrit energisystem, en gennemført cirkulær økonomi og et samfund, der respekterer de planetære grænser, betragter mange som en betingelse for at bevare den civilisation vi kender. Men er et bæredygtigt samfund foreneligt med opretholdelse og måske ligefrem udbygning af velstanden, eller må velstanden reduceres for at skabe et bæredygtigt samfund?
Link.
Politiken 6. FEB. 2023
Fhv. chef i Finansministeriet: Vi har brug for at skrue ned for krisefortællingen
Dansk økonomi har det glimrende. Vi har brug for at skrue ned for krisefortællingen og have en sober samtale om de mange muligheder, som vi har for at finansiere fremtidens investeringer i velfærd og grøn omstilling.
Link.
ALTINGET 24. NOV 2020
Tidligere departementschefer efter minkskandalen: Hvem har egentlig ansvaret i ministerierne?
Statsministerens udnævnelse af en stabschef er en hensigtsmæssig udvikling. De mange møgsager med tråde til embedsværket kan nemlig nedbringes ved at adskille den faglige og politiske rådgivning af ministeren.
Link.
ALTINGET 5. OKT 2020
Tidligere departementschefer: Ansvaret for fejl i embedsværket skal ligge hos topchefen
Topchefens opgave har udviklet sig til i høj grad at være politisk rådgiver for ministeren, og det er blevet uklart, hvem der skal sikre overholdelse af grundlæggende forvaltningsmæssige og administrative rutiner
Link.
ALTINGET 8. SEP 2020
Tidligere departementschef: Snuptag løser ikke udfordringen med mange love
Skal der tages afgørende fat på udfordringen med mange love og regler og ligefrem begrænse antallet, kræver det et opgør med måden, som velfærdssamfundet er opbygget på.
Link.
INFORMATION 27. MAJ 2020
Drop krav om budgetdisciplin i EU og indfør nye, solidariske spilleregler for samarbejdet
Euroobligationer og fælles gæld er ikke løsningen på coronakrisen. EU bør indføre nye regler, så alle medlemslande skal føre en politik uden negative konsekvenser for andre og til gengæld kan optage statsgæld, så længe betalingsevnen er der.
Link.
ALTINGET 2. APR 2020
Peter Loft og Jørgen Rosted: Topchefer skal aflastes i deres rolle som politiske rådgivere
Topchefer i ministerierne bruger for meget tid på politisk rådgivning til skade for den faglige kvalitetssikring og drift. Statsministeriets nye politiske sekretariat er første skridt mod at aflaste topcheferne, skriver de to tidligere departementschefer.
Link.
POLITIKEN 14. MAR 2020
Coronakrisen kalder på radikale tiltag fra EU
Den økonomiske krise, som kampen mod virussen skaber, bør føre til et opgør mod EU’s alt for stramme finansregler.
Link.
ALTINGET 21. NOV 2019
En klimafond kan hjælpe med at realisere klimamålsætningen
En stærk finansiel klimafond ville kunne bidrage afgørende til realisering af klimamålsætningen og skabe nye danske styrkepositioner inden for udvikling af miljøteknologier.
Link.
ALTINGET 28. SEP 2019
Tidligere departementschef: Tilstræbt balance på offentlige finanser bør være til debat
Den danske pensionsformue kunne bruges til at investere i grøn omstilling, bedre infrastruktur og uddannelse, men det forhindres af, at der aldrig må være underskud på de offentlige finanser. Måske er det tid til at revurdere den tilstræbte balance.
Link.
ALTINGET 6. SEP 2019
Interne politikmagere kan hjælpe ministre med ny politik
Fremtiden byder på et stigende behov for en ny slags politikmagere, der kan hjælpe ministre, embedsmænd og rådgivere med at udforme ny politik og nye instrumenter, skriver Jørgen Rosted med udgangspunkt i regeringens forståelsespapir.
Link.
RÆSON 27 SEP 2019
Hvis ikke Tyskland løsner grebet om EU’s økonomiske politik, risikerer vi et sammenbrud af eurozonen og alvorlig social uro i Sydeuropa
Hvis det fortsætter med tysk dominans, så tror jeg, at nogle lande træder ud af eurozonen. Man kan jo ikke udelukke, at Salvini ved det næste valg får så mange stemmer sammen med højrepartierne, at de melder Italien ud af eurozonen. Konsekvenserne kan blive øget ulighed og social uro.
Link.
INFORMATION 26. JUL 2019
Stabschefer og politiske sekretariater styrker både politikudvikling og forvaltning
Mette Frederiksens oprettelse af et politisk sekretariat i Statsministeriet kan være første skridt på vejen til en opdatering af dansk regeringsførelse, der både styrker den politiske ledelse og giver departementscheferne tid til at koncentrere sig om den faglige kvalite
Link.
INFORMATION 20. NOV 2018
Det kræver ikke en ny forståelse af økonomien at redde planeten
Det er ikke vores forståelse af økonomien, den er gal med. Sammenhængen mellem økonomi og miljø kan nemlig godt bygges ind i de makroøkonomiske modeller
Link.
INFORMATION 13. SEP 2018
Der findes ikke en nødvendig politik
Ja, velfærdsstaten er presset af en global konkurrence, og der er nødvendige økonomiske mål, der må forfølges. Men det er ikke det samme som, at der eksisterer ét nødvendigt politisk svar på de udfordringer.
Link.
FORA rapporter
FORA var en del af Erhvervsministeriet, men aktiviteterne blev finansieret projekt for projekt. Midlerne kom fra ministerier, regioner, kommuner, private organisationer og fonde.
Inden etableringen af FORA havde Erhvervsministeriet et tæt samarbejde med OECD. Ministeriet finansierede en særlig enhed i OECD med dansk ledelse, som udarbejdede sammenlignelige data for nye innovative virksomheder og deres betydning. I 1999 bad medlemslandene OECD undersøge om der var en ny økonomi på vej? Departementschefen i Erhvervsministeriet blev udpeget til formand for den OECD-komite, der skulle lede arbejdet. I foråret 2000 kom rapporten The New Economy: Beyond the Hype og lidt senere rapporten Growth Follow-Up: Micro-Policies for Growth and Productivity.
Arbejdet førte til identifikation af fire faktorer med afgørende betydning for et lands innovationskapacitet. Det er (1) Menneskelige Ressourcer, (2) Videnopbygning og Videnspredning, (3) Informations- og Kommunikationsteknologi og (4) Iværksætteraktiviteter. FORA byggede med det udgangspunkt en model for landenes innovationskapacitet, som gav mulighed for international benhmark af landenes rammebetingelser for innovation og innovations betydning for produktivitet.
Det lykkedes at skaffe finansiering til fire benchmark analyser af landenes innovationskapacitet: InnovationMonitor 2004, 2005, 2006 og 2007. Analyserne og de politikforslag der fulgte dannede gundlag for arbejdet i det af MandagMorgen stiftede Innovationsråd. Rådets forslag til bedre rammebetingelser for de fire innovationsdrivere blev af Råedts formand fremlagt i regeringens Globaiseringsråd, hvor Statsministeren var formand.
International konkurrence har til alle tider ført til, at landene bliver specialiseret i de erhvervsområder, hvor landene har sine komparative fordele. Denne specialisering er en af grundstenene i den velstand, som international handel er med til at skabe. Et center på Harward University var længst fremme i analysen af denne specialisering, som blev kaldt klyngedannelse. Konsulentfirmaet, The Monitor Group, skabte en database med data om landenes klynger. Monitor Group og FORA udvekslede databaser, så Monitor Group blev i stand til at udarbejde benchmark analyser af landes innovationskapacitet og FORA kunne udarbejde analyser af landenes klyngedannelse. Nedenfor kan du læse de rapporter, som FORA udarbejdede om innovationskapacitet og klynger samt øvrige FORA rapporter.
FORA publikationer
2002
Globaliseringsanalyse_Notat_20021001.pdf
2003
Brug af i benchmark analyser.pdf
Danske virksomheders produktivitet og IKT-anvendelse.pdf
Et benchmark studie af innovation og innovationpolitik.pdf
Et benchmark studie af iværksætter aktivitet.pdf
FoU samarbejde – en gennemgang af rammebetingelserne i Sverige, Finland og Canada.pdf
Handelsmønstret i Østersølandene.pdf
Hvordan kan en ny benchmarkmetode danne baggrund for at forbedre politiske initiativer.pdf
Kommercialisering af forskning – en gennemgang af rammebetingelserne i Finland, Schweiz og USA.pdf
Liberalisation of the EU Gas market.pdf
Nationale innovationssystemer – og en gennemgang af top-7 landende.pdf
Venture capital country_ Notat.pdf
2004
Analyse af korrelation mellem FORAs innovationsdrivere og ændringer i MFP vækst_Notat.pdf
Benchmarking af menneskelig ressourcer – Valg af førerlande_arbejdspapir.pdf
Benchmarking af menneskelig ressourcer – Valg af hypoteser og peer reviews.pdf
Beskæftigelses-og indkomsteffekterne ved ansættelse af udenlandske vidensarbejdere_arbejdspapir.pdf
Digitalisering af erhvervslivet – Et benchmarkstudie af IKT.pdf
Et benchmark studie af venturemarkedet.pdf
Et benchmarkstudie af menneskelige ressourcer.pdf
IT, uddannelse og værdiskabelse i danske virksomheder_Arbejdspapir.pdf
Uddannelse i iværksætteri på universiteter – et benchmarkstudie_Baggrundsrapport.pdf
2005
Erhvervsstrategi Trekantområdet_Fra industriel succesregion til førende klyngeøkonomi.pdf
Faktablade Trekantområdet_21 konkrete initiativer.pdf
Innovationmonitor Trekantområdet_Målesystem for innovationskapacitet.pdf
BDI i dansk mode_ en surveyundersøgelse.pdf BDI i dansk mode.pdf BDI i elektronikbranchen.pdf
BDI i medicobranchen.pdf BDI_resultater og anbefalinger.pdf
Den nordiske model for forbruger-og kundetilfredshed_Policy Rapport.pdf
Dutch Capacity for Productivity Growth_ From Benchmarking to Policy Priorities.pdf
Forslag til iværksætterinitiativeri_Arbejdspapir.pdf
Iværksætterindeks 2005 _ Europa_Arbejdspapir.pdf
Kompentenceklynger – Fredmtidens vækstmotorer_Arbejdspapir.pdf
Quality Assessment of Entrpreneurship Indicators_Version 1.pdf
The Nordic Model for consumer and customer satisfaction_Policy Report.pdf
2006
Appendix 2_ Resultater fra spørgeskemaundersøgelse.pdf
Faktablade Nordjylland.pdf
Iværksætteri i region Nordjylland_Udfordringer og muligheder_Arbejdspapir.pdf
Måling af innovation hos forgangsvirksomheder i Nordjylland_ReD.pdf
Skitse til erhvervsstrategi i Nordjylland.pdf
Virksomhederne i Region Nordjylland_En surveyundersøgelse.pdf
Aalborg Universitet_Et innovativt Universitet.pdf
A General Policy Framework for Entrepreneurship.pdf
Documenting Data on High-growth Firms and Entrepreneurs across 17 countries_arbejdspapir.pdf
Innovation, technology and global knowledge economy_arbejdspapir.pdf
InnovationMonitor2006.pdf
Iværksætterindeks2006.pdf
IværksætterIndex2006_ Appendix5.pdf
Miljøteknologiske styrkepositioner_En erhvervsanalyse af klyngedannelse.pdf
Motiver og barrierer for virksomheders brug af design_ExecutiveSummary_DDC.pdf Quality Assement of Entrepreneurship Indicators_Version 2.pdf
Research on the Knowledge Filter_arbejdspapir.pdf
The Cluster Benchmarking Project_Pilot Project Report.pdf
What trade-off between knowledgebased growth and the environment_arbejdspapir.pdf
2007
Erhvervslivet i Horsens kommune_et survey_20061201.pdf Et nyt skridt_Horsens_2007.pdf Faktablade_Horsens_2007.pdf
InnovationMonitor_20071018.pdf
Iværksætteri_Baggrundsnotat_im2007.pdf
Menneskelige ressourcer_Baggrundsnotat_im2007.pdf
Teknisk_Baggrundsnotat_im2007.pdf
Vidensopbygning og-spredning_Baggrundsnotat_im2007.pdf
En guide til flere vækstvirksomheder_RegLab_20070301.pdf God praksis i danske og udenlandske regioner_Baggrundsrapport_RegLab_20070301.pdf
Barriereafdækning – eksportindustri inden for ethanolproduktion_arbejdspapir.pdf Benchmarking cluster performance a tool for policy_Baggrundspapir til workshop_20070523.pdf Concept Design_Baggrundsrapport_20070801.pdf Concept Design_Bogen_20070801.pdf Kan man tjene penge på ren luft_20070301.pdf Metropolers globale udfordringer_20071201.pdf Quality Assessment of Entrepreneurship Indicators_Version 3_20071101.pdf
2008
Andrea Saltelli.pdf Copenhagen workshop programme.pdf Dorte Høeg Koch_oct2008.pdf Entrepreneurship indicators -pbn october 2008 v3.pdf Forapresentation_ej – oct302008.pdf OECD_lelarge_entrepreneurship_wpia_2008_final.pdf Participant briefing paper.pdf rapporteur report 1st session.pdf rapporteur report 2nd session.pdf
Robino Copenhagen 30102008.pdf Why measure ent – all about the eip no_data.pdf Zuniga/Guellec – Licensing Copenhagen.pdf
Survey of Entrepreneurship in Higher Education in Europe_Main Report_20081001.pdf Survey of Entrepreneurship in Higher Education in Europe_Appendix A_20081001.pdf Survey of Entrepreneurship in Higher Education in Europe_Appendix B_20081001.pdf
An ICE Study of Risk Capital Policies in Six Countries_synopsis report_20080101.pdf Critical elements in the growth process of start-up companies_Symbion rapport_20081218.pdf Den regionale virksomhedsprofil_arbejdspapir_20080301.pdf Dokumentation af vækstiværksætter data_arbejdspapir_20080201.pdf InternalSummaryReport WP4_BSRInnoNet_20080301.pdf Kortlægning af førende landes forskellige politikinstrumenter på markedet for risikovillig kapital_baggrundrapport_20081011.pdf Measures of innovation_Arbejdspapir_20080529.pdf Quality Assessment of Entrepreneurship Indicators_Version 4_ 20081101.pdf The use of Data and Analysis as a tool for clusterpolicy_greenpaper_BSRInnoNet_20081101.pdf User-Driven Innovation_Context and cases in the Nordic Region_20080601.pdf
2009
Businessangel i Danmark og USA_20090601.pdf Cleantech styrkepositioner i Region Syddanmark_20091101.pdf csi_rapport.pdf CSI_Rapport_20091001.pdf ivaerksaetterindeks_20091101.pdf Klyngepolitik på faktabaseret grundlag 20090101.pdf Kortlægning af cleantech-sektoren i Region Syddanmark_20090301.pdf Kortlægning af miljøteknologiske virksomheder i Danmark_20090301.pdf New Nature of Innovation_20090901.pdf nni_rapport_final_3.pdf Nordic Innovation Monitor_20090201.pdf Organisation for Economic Co-operation and Development_2009.pdf Towards fact-based cluster policies_ 20091030.pdf Udvikling af et koncept for et Executive Policy Program i Regional Erhvervspolitik20091001.pdf Universiteter_ vækstdynamoer i vidensøkonomier_20090201.pdf
2010
Blueprint For Executive Policy Program_20100301.pdf cis_user_driven_innovation.pdf Creating new concepts, products and services with user driven innovation20100101.pdf creative industries.pdf danske Erhvervsklynger_20100401.pdf Den danske landbrugs- og fødevareklynge i et internationalt perspektiv_20100201.pdf Entrepreneurship_20100604.pdf Erhvervsklynger, jobfunktioner og uddannelse_20100601.pdf final_rapport_dk_2010.pdf Fora aarsbog_ 20100101.pdf fødevarerapport_endelig.pdf Human resources and knowledge creation_20100604.pdf intelligent offentlig efterspørgsel og innovative offentlige udbud_fora.pdf Metro-regions and their unique assets_20100609.pdf New cluster concepts Activities in Creative industries20100101.pdf nice_userdriveninnovation_final.pdf Nordic Entrepreneurship Monitor_2010.pdf Quality Assessment of Entrepreneurship Indicators_20100301.pdf SMEs Entrepreneurship and Innovation_2010.pdf
2011
31012011 produktivitet endelig.pdf det_kreative_cph_small.pdf
2012
Rejsebeskrivelse af økosystemer.pdf
Biografi
Jørgen Rosted er Økonom, rådgiver, debattør og forfatter. Jeg er tidligere departementschef i Erhvervsministeriet, og fhv. finansdirektør i Finansministeriet.
Jeg blev cand.polit. i 1971. Mit første fuldtidsjob var i det Økonomiske Råds sekretariat. I 1976 kom jeg i Finansministeriet, hvor min første opgave var at indføre regnemodellen ADAM, som blev et centralt redskab i udformningen af den økonomisk politik. Jeg blev 1982 ekstern lektor på økonomistudiet på Københavns Universitet, hvor jeg oprettede faget Makroøkonomisk planlægning.
I 1993 blev jeg departementschef i Industriministeriet. Min opgave var at omdanne et traditionelt ministerium for dansk industri til et bredt Erhvervsministerium, der kunne bidrage til at udforme nye rammer for erhvervslivets omstilling til en global konkurrence på viden, innovation og iværksætteri. I 2000 blev jeg formand for OECDs Komite for Innovation og iværksætteri. Komiteens opgave var at udforme en innovationsstrategi, der kunneinspirere medlemslandenes erhvervspolitik.
I 2003 blev jeg leder af et center i Erhvervsministeriet, FORA, som på grundlag af forskning og analyser udviklede ny viden og nye erhvervspolitiske initiativer. Det blev til mange rapporter, som findes på denne hjemmeside. Klik på FORA-rapporter i bjælken. I dag rådgiver jeg organisationer og virksomheder om innovation og grøn omstilling.